Marcelo Lerer • grafiker og visuel kunstner
I mere end 15 år har Marcelo drevet sin egen virksomhed i henholdsvis Barcelona og København, hvor han har udviklet design og kunstneriske retningslinjer for redaktionelle huse, pladeselskaber, designkoncerner og institutioner. Hans ekspertise omfatter visuel kommunikation, kreativ idéudvikling, trendspotting og det at skabe historier som kommunikerende bindeled mellem mennesker. Født i Buenos Aires, Argentina. www.marcelo.dk

Mik Aidt • direktør, konsulent
Siden januar 2009 leder af Center for Kunst & Interkultur, hvor han står for al kommunikation via nyhedsbrev og hjemmeside (www.cki.dk). Siden 2005 webredaktør for Freemuse, en international ytringsfriheds- og menneskerettighedsorganisation for musikere (www.freemuse.org). Startede i 2003 kommunikationsbureauet og konsulentfirmaet Interculture (www.interculture.dk) og musik- og videoproduktionsselskabet Mild Records (www.mildrecords.com).

Neeni Rasool • projektleder
Leder af projektet Space in the City. Forkvinde og talskvinde for Forum for Kritiske Muslimer. Medlem af DFUNKS Policy Group i Dansk Flygtningehjælp. Siden 2010 oversætter ved DFUNKs projekt “ROUTEless?” på Center Sjælsmark. Siden 2002 rådgiver i Kvinderådgivning ‘Ansigt til Ansigt’. Foredragsholder siden 1995, hvor hun i projektet ‘Unge taler til unge’ tog rundt for at tale om integration, lighed og religion.

Niels Righolt • strategisk leder, projektleder, konsulent
Kulturpolitisk udvikler, kulturkonsulent og politisk rådgiver inden for en bred vifte af kulturelle institutioner og organisationer. Formand for Center for Kunst & Interkultur. Tidligere fuldmægtig i Kulturdirektoratet i Frederiksberg Kommune og chef for Dunkers Kulturhus i Helsingborg. Har en bred portefølje af tillidsposter som bestyrelsesmedlem for blandt andre Platform for Intercultural Europe i Bruxelles, DSV-Netværk for Performing Arts i Oslo og Dance Action Node Sweden i Stockholm.

Pia Hammershøy • projektleder
Leder af kompetenceudviklingsprojektet Global takt og tone. Siden 2009 redaktør på såvel det trykte magasin Gazette som hjemmesiden gazette.dk. Begge medier er målrettet unge nydanskere og har fokus på nyheder, identitet, livsstil, inklusion, medborgerskab og globalisering.
Uddannet cand. phil. i film- og medievidenskab i 1987. Journalist, kommunikationsrådgiver, researcher, og har desuden været med til at starte og udvikle en række mindre virksomheder.